Om klubben
Klubbens medlemmer er bredt sammensat af mange forskellige mennesker der alle har en interesse for Harley Davidson motorcykler og fælles oplevelser. Fællesskabet og medlemmernes mange forskellige professioner gør, at det altid er muligt, at få gode råd og hjælp til at løse forskellige private opgaver
Der er klubaften hver fredag - hele året rundt.
Sommer sæsonen starter 1. april med kilometeraflæsning og en fællestur samt en fest om aftenen. Sæsonen slutter i oktober med kilometer aflæsning og en efterfølgende fest. På efterfølgende generalforsamling kåres den person, der har kørt flest kilometer i løbet af sæsonen og vinderen modtager en gave for bedriften.
I løbet af sæsonen er der mange aktiviteter med kørsel af konfirmander, polterarbender og firmaer, der arrangere en køretur for de ansatte. (se nederst på denne side) Derudover arrangeres der kørsler af social karakter for grupper af personer, der har behov for oplevelser udover det sædvanlige. Vi kører også til Harley træf i både ind- og udland. I de seneste år har klubben arrangeret flere ture til USA.
Vi kører fællestur hver tirsdag aften og søndag hvis vejret tillader det.
Vi deltager også i kulturelle aktiviteter som f.eks. koncerter, festivals og udstiller vores cykler ved forskellige lokale arrangementer. Derudover her vi åbent hus arrangement i klubben hvert år i maj hvor alle er velkommen til at besøge os og få en tur på en Harley.
I vinter sæsonen arrangerer vi forskellige aktiviteter som f.eks dart, div prøvesmagninger m.m. og før jul er der julehygge for hele familien. I januar har vi generalforsamling med efterfølgende "julefrokost". Herefter nærmere foråret sig og i begyndelsen af marts holder vi en "før sæson start fest". Ligeledes har vi et klubhus som skal holdes vedlige, derfor har vi en fælles arbejdsweekend før sæsonen starter.
Har du en Harley og har fået interesse for at lære klubben at kende, er du velkommen til besøge os på klubaftenerne og/eller til fælleskørslerne.
Kolonne kørsel
i HDCK
Regler
for kolonne kørsel
Man indtager en såkaldt zig-zag formation ved at første MC lægger sig i venstre side af vognbanen, anden MC i højre side, tredje MC i venstre osv.
Denne formation giver bedre udsyn/overblik, længere bremselængde og mulighed for at undvige til siden. At kunne undvige til siden er vigtigt hvis der pludseligt dukker en forhindring op, men også hvis man skal bruge lidt ekstra plads, fordi man er kommet for hurtigt ind i et sving.
Du skal hele tiden holde passende afstand til MC'en skråt foran dig, således at vedkommende kan undvige til siden uden at skulle kigge efter dig - du skal faktisk helst "være i hans spejl" hele tiden. Hold altid din plads i kolonnen under kørsel. Får du lyst til at skifte plads, så gør det under en pause. Skulle der opstå et "hul" i kolonnen fyldes det op ved at den/de bagved kørende i samme side kører en plads frem, og sidste MC skifter eventuelt side. Hvis du opdager en forhindring (dyb rist, parkeret bil, løst grus el.lign.) f.eks. i højre side, peger du ned til højre med en arm eller et ben (eller du blinker til venstre) for at advare den bagved kørende.
Vedkommende laver også advarselstegnet osv. - på denne måde bliver alle de bagved kørende efterhånden advaret om forhindringen.
Når man skal standse, f.eks. ved et vejkryds, klapper man zig-zag formationen sammen, ved at "højre" kører op på siden af "venstre". Derved bliver kolonnen kortere, og alle får bedre udsyn. Desuden bliver det lettere for kolonnen at komme i gang igen og komme samlet af sted. Normalt vil hjælpekørere sørge for, at der er fri passage i samtlige kryds. Forrest i kolonnen kører lederen, der bestemmer rute og hastighed - vedkommende må ikke overhales.
Er du ikke fortrolig med kolonne kørsel, så vælg en plads fremme i kolonnen, da tempoet er mere jævnt i den forreste del. Bagerst kører en "opsamler", som stopper og hjælper hvis nogen får problemer på turen.
God fornøjelse!
Håndtegn!
Det
er primært Road Captain som giver håndtegn. De videregives gennem kolonnen.
Primært
med venstre hånd. Vi arbejder med følgende håndtegn.
1
finger i vejret betyder kørsel i enkelt kolonne.
2
fingre i vejret betyder kørsel i dobbelt kolonne.
1
finger som peger ned og roterer betyder grus, sten eller huller i vejbanen.
Venstre
hånd op betyder stop.
Flad
vandret hånd som hæves og sænkes betyder, sæt farten ned og/eller vær
opmærksom.
En
hånd der vinker - er bare en hilsen.
Kørselsarrangementer
Kontakt Karl Christian Hansen for spørgsmål og bestilling. Mobil: 51388980 karlchansen@outlook.dk