Reservation af klubhuset
Pris for leje af klubhus er kr. 1500,- betales ved godkendt reservation på følgende konto nr.:
- Reg. nr. 9277 konto nr. 4574146408 husk og mærk indbetalingen SPONSOR H
Til kortere arrangementer 2-3 timer (f.eks. kaffebord, begravelse, brunch el.lign.) stilles klubhuset gratis til rådighed, dog KUN for klubbens medlemmer, og kun hvis det IKKE er foretaget anden heldags reservation.
Klubhuset kan aldrig reserveres en fredag, da vores klubarrangement altid har 1. prioritet. Det betyder også, at du ikke kan bruge fredag til at stille op og dække borde. Det kan ske fra lørdag morgen.
Se alle reglerne nedenfor.

Se om klubhuset er reserveret
Reservation af klubhus kan kun ske ved at udfylde formularen, og indsende den.
Regler for brug af klubhus
Klubbens lokaler er indrettet til brug for aktiviteter i klubben, hvilket har førsteprioritet. Når lokalet er ledigt, har medlemmerne mulighed for at bruge lokalet til private aktiviteter efter følgende regler:
Klubhuset kan aldrig reserveres en fredag, da vores klubarrangement altid har 1. prioritet.
Det betyder også, at du ikke kan bruge fredag til at stille op og dække borde. Det kan ske fra lørdag morgen.
Men bortset fra det besværlige, så har klubhuset altid været grundlaget for utrolig mange og gode fester for klubbens medlemmer.
Det er ikke et offentligt forsamlingshus, hvorfor det kun vil være muligt at låne klubhuset til PRIVATE arrangementer: Bryllup - barnedåb - konfirmation - medlemmernes egne fødselsdage - familiefester.
Klubben kan ikke lånes ud til teenager "ungdomsfester". Hvis et medlem vil holde sit barns fødselsdag med mange unge mennesker, skal medlemmet have bestyrelsens godkendelse til arrangementet.
Bestyrelsen har mulighed for at godkende andre aktiviteter f.eks. firmafest.
Ved booking følger værkstedet ikke med, døren skal være aflåst.
Betaling: kr. 1500 til dækning af rengøringsartikler, samt for brug af el og vand. Ved brug af al ekstra ELUDSTYR som ikke forefindes i klubben, SKAL elmåleren aflæses og derefter afregnes.
Til følgende aktiviteter er det muligt at medbringe egne drikkevarer:
Medlemmernes ( hele husstanden ) egne fødselsdage - barnedåb i familien - konfirmation af egne børn - bryllup i familien.
Ved alle øvrige arrangementer skal drikkevarer købes af klubben til klubpriser - eller aftales med bestyrelsen.
Ved afholdelse af privat fest i klubben skal der gives besked til barudvalget for optælling før festen. Hvis man skal benytte klubbens barfaciliteter aftales dette med barudvalget, som så afgør om der skal en barvagt på.
Ved brug af teltet eller haven skal man undgå støjende adfærd af hensyn til naboer. Ved brug af levende musik - jukeboks eller lignende udendørs, skal naboen adviseres. Kl. 24.00. skal musikken dæmpes eller stoppe.
Medlemmet som låner klubben skal sørge for at der bliver ryddet pænt op, At der er vasket op og tingene bliver sat på plads. Madrester skal fjernes dagen efter festen. Affald og tom emballage skal bortskaffes ved egen foranstaltning, og ikke fyldes i containeren eller stå i plastiksække ved affaldscontaineren.
Hvis der er mangler eller defekte ting efter festen, meddeles dette straks til bestyrelsen.
Booking af klubhuset kan kun ske ved at indsende formularen. Det er medlemmets pligt at undersøge, at bookingen ikke konflikter med klubaktiviteter.
Når man booker klubhuset er det IKKE først til mølle der er gældende. Hvis et medlem booker klubhuset, hvor der skal være klubaktivitet, bliver bookingen annulleret.
På generalforsamlingen i januar, fremlægger bestyrelsen aktiviteterne for hele året. Derfor kan man så ikke være i tvivl, hvis man har læst klubbens kalender. Bookingen der er sket før årets generalforsamling kan kun være ønsker og kan ikke betragtes som en endelig booking.
Hvis man gerne vil fremtidsplanlægge, SKAL man kontakte bestyrelsen for at sikre, at man ikke konflikter med klubaktiviteter. Specielt skal man være opmærksom på generalforsamlingen i januar - sæsonstart i begyndelsen af april - åbent hus anden weekend i maj - sæsonafslutning sidst i september.
Bestyrelsen forbeholder sig ret til at annullere alle reservationer der konflikter med klubbens aktiviteter, uanset om bookingen er sket før klubben har besluttet aktiviteten.
Medlemmerne skal huske, at det er klubbens klubhus og ikke medlemmets klubhus.

